By invitation only!
Igen i år holder vi festival på Bredemaj!
Sæt kryds i kalenderen:
15. august 2026 kl. 17
Holtug Strandvej 5, 4660 Store Heddinge
Bredemaj Festival er en fest for vores familie, venner, naboer, arbejdskolleger og andre mennesker vi holder af.
Festivallen i 2026 er tredje gang vi gør det – og hver gang er der nogle vigtige komponenter:
- Gode mennesker (dig)
- God live-musik
- God mad
- God stemning
- … og et farvetema!
I år er farven: BLÅ! Det kan være 80’er-blå. Miami Vice Blå. Whitney Houston Blå. Bare blå!
Hvad betyder det? Det betyder at du skal have noget blåt på dig. Dine strømper, din t-shirt, dit hår, din hat … eller noget helt femte.
Sig til senest 15. juni hvor mange I kommer.

Kunstnere
Bredemaj Festival er også en fejring af live-musik. I år præsenterer vi disse kunstnere:
Entertaining Mona – (Spotify) Soul rock, inspireret af Steely Dan, Toto og Doobie Brothers, men med deres helt egen energi og udstråling.
Calaeka – (Spotify) Dansk hiphop/rap med danske tekster der holder et spejl op for dig.
Sille Trolle – (Spotify) Bløde melodier og rørende fortællinger i et intimt og drømmende jazz/indiepop-univers.

Program
17:00 Ankomst! Festivallen åbner. Der er kaffebar, drinksbar og slikbar. Der er bål, stemning og snak.
17:30 Calaeka åbner på Hovedscenen
18:00 Sliders (vegetar, kylling og okse) fra food truck. Og – fortsat – kaffebar, drinksbar og slikbar.
20:30 Sille Trolle på Søscenen, med den smukkeste solnedgang som baggrund.
22:00 Entertaining Mona på Hovedscenen
Andet
Overnatning: Du kan slå telt op eller have din campingvogn med. Der er flere gode B&B’s i området.
Det er ude, så tag fornuftigt tøj på. Hvis vejret er dårligt, rykker vi ind i laden. Festivallen aflyses ikke!
Der er rigelig mulighed for parkering.
Festivallen er kun for inviterede. Den er ikke åben for offentligheden.
Vi bliver ca. 70 glade mennesker.