Varmekompostering er endelig lykkedes for mig, uden at det har krævet stor forberedelse, uden nogen særlig omlægning af mine rutiner, og uden en masse forarbejdning og findeling af det jeg komposterer. Jeg får temperaturen op hver gang jeg vender komposten! Temperaturen i komposten er oppe og runde 65-70 grader i 2-3 døgn, og mens alle ukrudtsfrøene stille dør, danser jeg en lille jubeldans. For ja, varmekompostering er nærmest det forjættede kompost-land!
Varmekompostering er god af flere grunde. Den vigtigste for mig er, at ukrudtsfrø og genstridigt ukrudt dør ved den høje temperatur. Samtidig går det væsentlig hurtigere med omdannelsen af det organiske materiale til brugbar kompost.
I varmekompostering er det mikroorganismerne, dvs. svampe og bakterier, der står for komposteringen. Orme kan ikke overleve ved de høje temperaturer, så de holder sig væk til temperaturen falder igen. Jeg har oplevet at kompostormene lige så stille dukker op igen, når den intense varme er aftaget.
De grundlæggende principper for varmekompostering
Der er et par ting, der skal være på plads for at forholdene er ideelle til en varmekompostering:
- Kompostbeholderen skal være stor nok. Bunken skal være omkring 1 kubikmeter for at magien sker. De små plastikbeholdere man kan købe i byggemarkederne er gode til ormekompostering, men er ikke store nok til at skabe varmekompostering.
- Materialet i bunken skal bestå af både grønne dele og brune dele. Det giver den rette sammensætning af næringstoffer til mikroorganismerne. Hvad grønt og brunt er, kan du se nedenfor.
- Materialet i bunken skal være godt blandet sammen.
- Bunken skal være tilpas fugtig. Der må ikke være hverken knastørre områder eller matriale der driver af vand.
- Bunken skal være tæt pakket, uden at være klasket helt sammen.
Hvad gør jeg for at opnå varmekompostering?
Den helt korte udgave: jeg fordeler haveaffaldet løbende, blander hønsemøg i og vender min bunke hver måned.
Mit kompost-setup er bygget af gamle paller. Du kan se hvordan her. Det betyder at mine kamre er ret store. Der er ca. 1 kubikmeter i hver. Jeg har fire kamre.
For at få varmekompostering, bruger jeg kun de to første kamre. De to andre er lager af færdig kompost.
I kammer 1, fylder jeg på løbende. Jeg hælder ret ukritisk alt hvad jeg samler sammen i haven på. Rod-ukrudt (og også skvalderkål), græs og andet afklip. Alt ryger på.
Det eneste jeg ikke lægger på komposten er hele kviste og grene, og planter med særligt tykke stænger som f.eks. stokroser og kål. De kommer en tur gennem kompostkværnen først – eller lægges på en anden bunke, hvor det kan kompostere i fred, uden det behøver at gå så hurtigt.
Jeg klipper ellers ikke haveaffaldet i mindre stykker. Mange anbefaler det, og det er helt sikkert en god ide at gøre det, fordi det så omsættes hurtigere og fordi det gør bunken lettere at vende. Men det bliver bare for meget ekstra arbejde for mig. Jeg orker det ikke, hvis jeg skal være ærlig. Så jeg smider bare det hele på direkte, og det virker alligevel.
Blanding af grønt og brunt i komposten
Kompostguruerne siger, at man skal blande grønt/vådt med brunt/tørt i et bestemt forhold. Jeg er ikke selv specielt opmærksom på at variere det grønt og brune materiale, for det kommer helt af sig selv med mine rutiner. Nogle dage luger jeg i køkkenhaven, andre dage klipper jeg visne stauder ned. Det giver helt af sig selv lag af skiftevis grønt og brunt haveaffald.
Vi har jo høns, og jeg muger ud under deres siddepinde ca hver dag. Det giver mig en lille halv spand med frisk hønsemøg, som bliver fordelt hen over kompostbunken.
Det kan sagtens lade sig gøre uden dyremøg, men det er helt klart hønsemøget, der har været den helt store gamechanger for min kompostbunke.
Hvad er grønt og hvad er brunt?
Grønt haveaffald er organisk materiale med højt indhold af kvælstof. Kvælstof (nitrogen) er essentielt for proteinproduktion hos de mikroorganismerne, der nedbryder komposten. Det er typisk friske grønne blade, stilke, græsafklip, diverse grønt køkkenaffald, porretoppe, kartoffelskræller og også kaffegrums, der selv om det reelt er brunt, er ‘grønt’ når det kommer til kompost. Hønsemøg – og alt andet dyremøg, tilhører også den grønne kategori.
Grønt haveaffald har en tendens til at være fugtigt, og nedbrydes hurtigt til en våd masse. Også derfor er det godt med brunt haveaffald.
Brunt haveaffald er organisk materiale med højt indhold af kulstof. Kulstof er mikroorganismernes energikilde, og det brune haveaffald giver også struktur til komposten. Strukturen sikrer at der kan komme ilt ind i komposten, så den ikke bliver anaerob og lugtede. Det brune absorberer også overskydende væde.
Brunt haveaffald er typisk visne staudetoppe, visne blade, hø og halm, brunt pap, kviste og grene.
Kompostbunken vendes
En gang om måneden vender jeg bunken. Det gør jeg uanset om den er fyldt op eller ej. Jeg gør det, at jeg først tømmer kammer 2. Det meste vender jeg tilbage i kammer 1. Er der kompost i kammer 2, der synes klar, skovler jeg det over i kammer 3 eller 4, hvor det ligger, til jeg skal bruge det ude i haven.
Når kammer 2 er tømt, vender jeg alt fra kammer 1 over i kammer 2.
Det er så nu magien sker. På vende-dagen er komposten som regel lun, dvs. 20-25 grader. Allerede få timer efter, er den steget til over 30 grader, og dagen efter er den som regel op på 60-70 grader.
Efter 2-3 dage falder temperaturen lige så stille igen, men det er fint, for nu er ukrudtsfrøene døde og de værste rod-ukrudt slået ihjel. Man kunne sikkert sagtens vende det hele igen, når temperaturen er faldet, og så få startet processen op igen. Jeg gør det ikke, alene fordi der er tusind andre ting jeg kan bruge min tid på.
Lidt flere tips til varmekompostering
- Fugtighed: Hold øje med, at bunken ikke er for tør eller helt gennemblødt. Virker den tør, så hæld en spand vand på, og omvendt; læg låg henover, hvis de lover flere dages regn.
- Blandingsforhold: Har du perioder med kun grønt afklip, så kan det være en god ide at have lidt af det tørre brune ved hånden, så du kan lægge et lag tørt/brunt mellem alt det grønne. Det kan være halm, pap revet i strimler eller lign.
- Særligt for græs: Hvis du har store mængder af græsafklip fra græsplænen, så sørg for at fordele det i et tyndere lag, når du lægger det ned i bunken. Store favnfulde af græsafklip har det med at klumpe sammen og mugne.
Skriv et svar