Vi har sat krydderurter i højbede, ved den lille terrasse lige ude foran køkkenet. Så når vi skal bruge friske krydderurter til madlavningen, kan vi lige smutte ud og klippe et par kviste af.
Vi har valgt at anlægge køkkenhaven et godt stykke fra køkkenet, men der var ingen tvivl om, at krydderurterne skulle være lige ved hånden, når vi lavede mad. I hjørnet foran køkkenet er der en trekantet træterrasse, der på langsiden var adskilt fra græsplænen med lidt kedelige, lyserøde roser. I øvrigt de eneste roser, der var i hele haven da vi overtog huset – og bortset fra et par klematis, de eneste blomster.
Vi besluttede, at der her i stedet for, skulle være en lille stribe højbede, hvor de mest anvendte krydderurter skulle gro. Et krydderurtebed.
Højbedene har vi lavet af er 1,20 m lange stålrammer (købt hos Zinkbakken), der er blevet fint rustrøde efter kort tid.
Men først skulle roserne væk. Det kan måske syntes lidt drastisk at fjerne de eneste roser i hele haven, men de blev ikke smidt på komposten, blot placeret andre steder i haven. Jeg gravede 4-5 planter op. En enkelt overlevede ikke flytningen og en anden forærede jeg til en venindes altanhave i Brønshøj. Tre roser fik lov til at stå, fordi de stod så højbedene lige kunne klemmes ind foran, eller for enden af bedet. Resten af roserne, er blevet sat andre steder i haven. De to buksbombuske for enden af højbedene, lod jeg også stå.

Det viste sig, at der i jorden omkring roserne, lå en stribe brosten, der nok har været brugt i de tidligere bede. De var godt dækket af jord og græs, men afslører at der var et andet bed-design engang for længe siden.
Etablering af højbedene
På jorden hvor højbedene skulle stå, satte jeg nogle gamle herregårdssten for at rette af. Jeg lagde dem i water, men sørgede ikke for at lægge grus under, som kunne stabilisere. Det skulle vise sig at være dumt. Bedene skred lige så stille, og i den følgende vinter, har jeg da også bedene oppe igen, så jeg kunne stabilisere med grus.


I bedene er der fyldt græstørv i bunden toppet med et tykt lag fin plantemuld. Ved græstkanten har jeg sat store marksten, for at skjule overgangen til græsplænen.


I det første bed er der udelukkende timian. Timian er en af de krydderurter vi bruger allermest, så den skal der være nok af.
I bed nr. to er der rosmarin, oregano og en salvie. Jeg plantede først også en ananassalvie, som jeg lod mig lokke af på planteskolen. Den har en meget kraftig vækst, så efter nogle måneder, blev den flyttet over i et af staudebedene, hvor den også kvitterede med smukke lilla blomster hen på sensommeren. Vi fik dog aldrig brugt den i madlavningen.
I det sidste bed blev der sat persille og purløg. Persillen viste sig at være alt for lidt til vores behov, så siden hen er persille flyttet ud til den rigtige køkkenhave.
I en krukke ved siden af højbedene satte jeg løvstikke. Den trivedes ikke super godt i krukke, så også den er sidenhen blevet flyttet om i køkkenhaven.
At sætte krydderurterne så tæt ved køkkenet er en ubetinget succes. Det har været en fornøjelse at kunne trippe ud på terrassen og plukke dejlige duftende krydderurter og bruge dem direkte i maden. Jeg har lavet en opsummering af det første år i krydderurtebedet, som du kan læse her.






Skriv et svar