Fra starten efter vi overtog stedet her, har været givet at vi skal have en køkkenhave – og at det skulle være en gravefri køkkenhave. Etablering af en gravefri køkkenhave er ret enkelt, og vi startede med en mindre køkkenhave. Det vil sige mindre i forhold til, hvor meget der kan være her, men gigantisk i forhold til hvad vi kom fra.

Stykke jeg havde udset mig til køkkenhave, var det lange, brede stykke græsplæne langs kontoret. Det vender mod syd/vest, så det er solrigt. Der er fin sol det meste af dagen, men hen mod aften går solen ned bag læhegnet. At lægge køkkenhaven her, giver plads til, at der kan være prydhave i resten af haven op mod terrassen, og så bliver vores udsigt ud over marken fra stuen ikke brudt. Ikke at en køkkenhave ikke er et kønt syn. Det er det bestemt, især når den står grøn og frodig, men i vinterhalvåret kan det være lidt sølle at se på.

Skitsering af formen på køkkenhaven

Den aflange form giver sig selv, når man ser det stykke vi har valgt. Læhegnet skråner en smule ud mod markstykket, så derfor er bedene længere i den ende, der når ned mod frugtlunden. Jeg valgte ret brede bede på 120 cm. Tanken var, at jo mere jord til at plante til, jo bedre. Jeg kunne efter køkkenhaven var anlagt ret hurtigt se, at det var lidt svært at nå hen over bedene. Både når man luger og når man gerne vil på tværs. Mine ben er simpelthen for korte til at nå over i ét skridt. De bede jeg har anlagt sidenhen har været 90 cm brede.

Gangene mellem bedene er 30 cm og belagt med gamle betonfliser, der stod omme bag laden.

Etableringen af selve de gravefri bede

Selve bedene er som nævnt anlagt efter den gravefri metode, direkte på græsplænen. Vi lagde blot pap direkte på græsset, og oven på det kompost.

Først pap på græsset

Vi brugte alt det pap vi havde samlet sammen fra alle de nye møbler til kontoret. I den situation er det ret smart at kombinere nyindflytning og anlæggelse af køkkenhave. Det er en god ide at fjerne så meget tape fra pappet som muligt, ellers skal man gå og pille det op af bedene, når pappet er omsat.

Pappet blev lagt en regnvejrsdag – temmelig praktisk, for så slap vi for at vande pappet. Det er nemlig bedst hvis det er vådt, når der lægges kompost på. Tak vejrguder.

Så halm og kompost

Ovenpå pappet lagde vi et tykt lag halvomsat halm, vi havde fået af nogle venner, der bor tæt ved. Det fik lov at falde sammen hen over et par vintermåneder, før jeg kørte kompost ud på alle bede. Vores hjemmelavede, fine kompostbeholdere havde ikke har nået at producere noget kompost endnu, så jeg købte 3 kubikmeter kompost på nettet. Det blev fordelt det på de 6 bede – samt en smule i drivhuset.

Med tiden er det mit håb er at blive selvforsynende med kompost, men der skal noget til, så jeg tror ikke der er helt realistisk de første år.

Jeg forspirer langt de fleste grøntsager, som så plantes ud direkte i komposten, når jorden og vejret er varmt nok. Det er derfor vigtigt at komposten ikke er for frisk, så de små planter bliver svitset. Er komposten velomsat, kan man roligt plante direkte i den.

Bærbuskebed

Da skitsen over køkkenhaven var lagt, anlagde vi først et halvcirkelformet bed i den ene ende, der skulle plantes til med bærbuske. Vi startede med det, for at buskene kunne nå at være klar til den kommende, første sæson. Formen er tegnet som en halvcirkel ud fra den tværgående sti. I midten er der en diagonal trædesti, så man kan komme til at plukke bærene, uden at skulle træde ind i selve bedet.

Under fliserne på stien, er der lagt pap, for at hindre at græsset vokser op mellem dem.

I bærbuskebedet er der plantet solbær (en Titania og en Ben Adler), en hvid ribs (hvid Hollandsk), en rød stikkelsbær (Captivator) og fire efterårshindbær (to Polka, en Autumn Bliss og en Golden Fall)